Birgitte Nørgaard Andersen

Eksistentiel terapi er en bred betegnelse for de terapiformer, som tager udgangspunkt i menneskets eksistens. De centrerer sig om, hvad der anses som grundlæggende for tilværelsen og det at leve et menneskeliv. Eksistentiel terapi adskiller sig fra andre former for terapi ved at sætte fokus på tilværelsen i sin helhed frem for specifikke sygdomme eller personligheder. Som menneske er vi født med evnen til at reflektere og tænke, og vi kan derfor træffe valg i forhold til, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Når man arbejder med en eksistentiel tilgang i terapien, er det primære mål at komme til at leve i overensstemmelse med sine egne værdier. Betydningen af mening og værdier er med andre ord helt centrale. Der findes ikke en specifik teori inden for eksistentiel terapi. En af de mest anerkendte teoretikere indenfor retningen er Irvin D. Yalom.

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til andre psykoterapeutiske teorier og behandlingsmetoder. Den afgørende forskel er, at man inden for den metakognitive tilgang ikke mener, at det er tankernes indhold eller følelserne, der er det vigtigste for vores psykiske trivsel eller mangel på samme. Der findes ikke ”gode” eller ”dårlige” tanker; det er alt sammen netop blot tanker. Det, der betyder noget, er til gengæld, hvordan vi forholder os til tankerne, og hvordan vi håndterer dem. Metakognitiv terapi har forskningsmæssigt belæg for at have en god effekt ved blandt andet stress- og angst-problematikker.

Kognitiv terapi fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder. De negative tanker, man har om sig selv, har ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer. Terapien tager udgangspunkt i den aktuelle situation, hvor man udforsker hvilke tanker eller forestillinger, der udløser negative reaktioner. Herefter arbejdes der med at finde alternative fortolkningsmuligheder, og man forsøger at få øje på de positive sider og færdigheder, man har. Metoden har specielt været brugt ved depression og angst, men den kan også bruges til en række andre psykiske problemer. Der gives ofte ”hjemmearbejde” for, altså øvelser man skal udføre mellem samtalerne. Det er vigtigt, at de nye måder at tænke og handle på afprøves i dagligdags situationer (hjemmearbejdet). Ved den næste samtale bliver de nye erfaringer vendt, kombineret med hjælp til at handle anderledes. På den måde oplever man gradvist at kunne mestre vanskelige situationer og dermed få højere tanker om sig selv.

Udtrykket narrativ betyder fortælling. Det narrative perspektiv indebærer en forståelse af, at livet får mening gennem fortællinger, og at fortællinger udgør et af livets grundvilkår. Der er altid mange forskellige fortællinger i spil – både hos det enkelte menneske og i kulturen, og der kan altid fortælles en anden historie. Vores fortællinger står ofte i et rodet og kompliceret forhold til hinanden. Med en narrativ tilgang i terapien, arbejder vi på at finde nogle af de mange oversete fortællinger og historier frem, som kan kaste et andet lys over en aktuel forståelse eller problematik. Teoretikeren Michael White er én af grundlæggerne af narrativ terapi.

Psykodynamisk terapi udspringer af psykoanalysen, som Sigmund Freud grundlagde. Psykodynamisk teori lægger vægt på ubevidste fortrængninger, som har indflydelse på vores liv i dag. Det kan ofte være fortrængninger, som er opstået langt tilbage i vores liv. Målet med terapien er, at vi bliver opmærksomme på, hvilke ubevidste motiver der kan ligge bag vores måde at være i verden på, og dermed også vores måde at tænke om os selv på, og vores måde at handle på i bestemte situationer.